..og der må
styrtes ...
06/05-2007 10:05
Som en rigtig Mountainbike skal være, er
min nye cykel udrustet med "click pedaler",
dvs. der skal bruges rigtige cykelsko - OG
- fødderne sidder dermed fastlåst. Og det
skal man sgu vænne sig til
Jeg er i skrivende stund
styrtet om 3 gange, alle gange med ca.
0 km/t. Blå mærker, skrabede knæ,
ridser på saddel og styr har været
resultatet, men som det siges: No pain
- no gain.
Ellers er jeg så småt ved at blive glad for
det at cykle. Nu har vejret virkeligt også
været med mig dette forår, så næsten alle
ture er forgået i stille vejr under en
fantastisk blå himmel.
Ved ture op igennem Dyrehaven, langs
Mølleåen og langs Øresund i strålende vejr,
ja så er lykken næsten til at tage at føle
på
Ny cykel
04/04-2007 19:33
Så er den nye motionscykel fundet. Det blev
en Mountainbike af fabrikat Cannondale,
model Caffeine 4SL.
Jeg købte den hos
Peters Bike
Supply som jeg kun kan give mine
bedste anbefalinger. Engageret,
kundevenlige og med fin service - og
samtidig til at handle med
Nu skal jeg så blot finde nogle fine ruter
i naturen, hvor jeg kan udnytte mit nye
legetøj. Er der en læser som har gode
turforslag, modtages de med kyshånd ...